Klik på emnerne

Ortopædkirugi Neurokirugi Håndkirugi Rygkirugi

Ortopædkirugi

Hop tilbage til oversigt

Børneortopædens arbejdsfelt er muskler, led og knogler i hofter, ben, knæ og fødder.
Når ergo- og fysioterapi, træning, ortoser og medicinsk behandling ikke længere kan modvirke ubalancen mellem spastiske og normale muskler hos barnet med CP, kan forskellige former for ortopædkirurgi komme på tale. (Se video om overvejelser omkring operation)

Operation på sener/muskler
Ved at overskære, flytte eller forlænge en sene, kan man bedre balancen mellem bøje- og strække-musklerne omkring et led, og derved forbedre bevægeligheden.
Achillessene-forlængelse
Achillessene forlængelse sker gennem 2-3 små indstik gennem huden

hoejresidig-spidsfod
Højresidig spidsfod

Den hyppigste operation er Achillessene forlængelse, som ophæver spidsfodsstilling og bevirker, at barnet kan gå på en flad fod i stedet for at gå på tæer.
Andre hyppige operationer ved CP er:
• Adductor tenotomi, hvor man ophæver krydsstilling af ben ved at forlænge de muskler i lysken, som samler benene.
• Hasemuskelforlængelse, hvor man forlænger muskler i knæhasen, så knæet bedre kan strækkes.

Operation på led
Ved operation på ledbånd og ledkapsel kan fejlstilling mellem knoglerne bedres eller ophæves.  Man kan også bedre stillingen i et led ved at gøre leddet stift, f.eks. i bagfodens led.

Operation på knogler
Så længe barnet vokser, kan man påvirke fejlstillinger i leddene ved at regulere væksten i de tilstødende knogler. Ubalance i muskeltræk omkring et led kan gøre knogler og led skæve. For meget træk eller spænding i en muskel vil mindske væksten på den stramme side. Sker det indvendig ved knæene, vil det medføre hjulbenethed, som gradvis kan rettes ved indsættelse af vækstregulerende skinner.

Operation-på-Knogler

Vækstregulering af knæ ved indsættelse af metalskinner hen over vækstzonen i udsiden af begge lårbensknogler.

fejlstillinger-i-led

Røntgenbilleder af bækkenet før og efter operation for hofteskred. I begge hofter er lårbenet gennemskåret og sat sammen med skinne og skruer, så vinklen ændres. Samtidig er loftet i hofteskålen ”lagt mere ned”. Efter operationen forbliver ledhovedet på plads i hofteskålen.

Neurokirugi

Hop tilbage til oversigt

Når barnet med CP har spasticitet i musklerne, skyldes det, at nervesignaler fra musklernes sansenerver ikke bliver dæmpet fra hjernen på sædvanlig. Man taler om en ”refleksbue”, hvor sansenerver til og fra musklen samarbejder med de motoriske nerver til musklen. Samtidig fører nervetråde i rygmarven impulser til og fra hjernen, som styrer, om musklen skal skrue op, ned, ændre retning på bevægelsen m.m.

Hvis denne regulering mangler, kører sansenervens stimulation af musklen uhindret løs, og musklen bliver spændt og spastisk.

Rhizotomi
Rhizotomi er en operation, der mindsker spasticitet i benene, ved at kirurgen overskærer nogle af sansenervernes rødder.

Ved operationen frilægges nerverødderne i lænden og ved korsbenet. Så tester man ved elektrisk stimulation, om musklen reagerer normalt eller abnormt. Ved abnormt respons overklippes en del (20-40 %) af sansenervens rødder, hvorved spasticiteten i musklen mindskes.

Rhizotomi kommer på tale hos børn med primær spasticitet i benene, hvor anden behandling ikke har været tilstrækkelig. Det kan dreje sig om meget dårlige børn uden gangfunktion (funktionsniveau V), som har smerter på grund af spasticiteten, og hvor plejen er vanskeliggjort, fordi benene ikke kan rettes ud.

Derudover kan Rhizotomi foretages på børn med CP (i alderen 4-8 år), som kan stå og gå, men hvor gangen er svært vanskeliggjort af spasticitet og smerter.

Langvarig genoptræning af gangfunktion
Da operationen ”nulstiller” børnenes måde at bruge benene på, må de ikke være for gamle, for de skal lære at gå på en ny måde. Efter operationen følger et langt genoptrænings forløb på op til 1½ år, så det er vigtigt at børnene kan samarbejde.

Risikoen ved Rhizotomi er, at musklerne bliver for slappe, eller at der optræder sanseforstyrrelser i de områder, der forsynes af de nerver, man har skåret over.

Operationen er centraliseret, og foretages kun få gange årligt på Odense Universitetshospital.

Håndkirugi

Hop tilbage til oversigt

Håndkirurgens arbejdsområde er armens og håndens skader og medfødte misdannelser.

Sundhedsstyrelsen har fastlagt, at håndkirurgisk behandling af børn med CP er en højt specialiseret funktion, som kun må udføres på Rigshospitalet og Odense Universitets Hospital.

Før operationen:
Udgangspunktet for behandlingen er altid en samtale med barn og forældre om, hvad barnet gerne vil kunne gøre med arm og hånd (binde snørebånd, sætte hår elastik i håret, knappe knapper, spise, åbne mælkekarton etc.). Håndkirurgen kan ikke gøre hånden normal, hvis barnet har spasticitet i arm og hånd, men kan ofte muliggøre en bedre funktion.

Når det gælder CP, fordeler behandlingen sig på to hovedområder:

Operationer for at undgå forværring
Disse operationer foretages især på børn/unge med dårligt funktionsniveau eller mindre børn.
Der er tale om forholdsvis enkle indgreb, som f.eks.

  • nedsætter spasticitet eller frigør en nerve, som er klemt, for at mindske smerter i et håndled.
  • flytter en tommelfinger til normalstilling, så der ikke længere opstår svamp i håndfladen på grund af problemer med hygiejnen.
  • forlænger sener i albuen, så armen nemmere kan drejes.

Operation efterfølges i reglen af gipsning i 6 uger.

Operationer der gør hånden mere normal og parat til brug
Denne behandling kan tilbydes børn/unge med let til moderat CP.
Her er tale om større og mere komplicerede operationer, som kræver langvarig efterfølgende træning. Operationen indebærer flytning af sener, muskler og nerver, som ændrer den måde, hjernen styrer hånden på.

Det bedste operationstidspunkt er 10-15 års alderen, fordi hjernen endnu har en vis tilpasningsevne og børnene kan samarbejde om træning og behandling.
Efterforløbet omfatter typisk gipsning i 1 måned, aftagelig gips som muliggør træning i 1 måned efterfulgt af natskinne i flere måneder.
Der kræves aktiv træning i ca. 1½ år for at opnå fuld effekt af operationen.

Der foretages sjældent håndkirurgi på voksne med CP, da hjernens tilpasningsevne til en ændret håndfunktion er for ringe til, at man kan opnå et godt resultat.

Rygkirugi

Hop tilbage til oversigt

Hos børn med cerebral parese foretages de fleste rygoperationer af en rygkirurg, som er en ortopædkirurg med speciale i kirurgisk behandling af ryggens sygdomme. På nogle hospitaler samarbejder rygkirurg og neurokirurg om behandlingen.

Rygproblemer ved cerebral parese
Børn og unge med CP har stor risiko for at udvikle skævhed og vækstforstyrrelser i ryggen på grund af spasticitet og ubalance mellem ryggens muskelgrupper. Skævheden kan optræde på forskellige tidspunkter under opvæksten og forløbet er individuelt.

rygkirugi1

 

Den alvorligste rygskævhed er skoliose, hvor rygsøjlen er S- eller C-formet, når man ser den forfra eller bagfra.
En anden rygskævhed er kyfose (på dansk: pukkelryg), som er en abnorm øget krumning af øverste del af rygsøjlen, set fra siden.

Forløbet ved skoliose
Når et barn får konstateret skoliose, vil ortopæd- eller rygkirurgen i første omgang observere ved jævnlige kontroller, hvordan ryggen udvikler sig. Her indgår røntgenbilleder og måling af vinkler på ryggens krumninger i vurderingen.


rygkirugi2

 

Hvis skoliosen forværres, er næste skridt korsetbehandling. Korsettet er individuelt tilpasset til barnet, og benyttes efter aftale, men helst døgnet rundt. Korsettet skal løbende justeres og udskiftes, efterhånden som barnet vokser. For nogle er behandling med korset tilstrækkelig til at stabilisere ryggen. Når den unge er udvokset, vurderer ortopædkirurgen, om korsetbehandlingen bør fortsætte i voksenalderen (måske resten af livet), eller om den skal ophøre.

Hvorfor operere for skoliose?
Udvikler barnets/den unges skoliose sig på trods af korsetbehandling, kommer operation på tale. I vurderingen af, hvad der er bedst at gøre, indgår også barnets/den unges funktionsniveau og alder.

Der kan være forskellige grunde til at operere for skoliose:

  • Smerter
  • Kosmetiske grunde = udseende af ryggen
  • Hensyn til lungefunktionen. På grund af rygskævheden opstår der pladsmangel i den ene side af brystkassen, så lunger og hjerte ikke kan fungere normalt. Det kan give øget risiko for lungeinfektion, belastet hjertefunktion og afkortet livslængde.
  • Dårlig siddebalance hos kørestolsbrugere
  • Plejeproblemer

To typer operation for skoliose
Permanent stivgøring af ryggen, som er den langtidsholdbare behandling af skoliose, standser ryggens vækst. Derfor forudsætter denne operation, at den unge er fuldt udvokset.

Vækstinstrumentering:

Hos børn og unge kan man ved operation indsætte vækstrør af metal, som retter og stivgør ryggen. De kan forlænges og derved muliggøre fortsat vækst. Efter operationen skal barnet/den unge hvert halve år have forlænget vækstrørene. Det sker i fuld bedøvelse, hvor man laver en lille åbning i huden, skruer på vækstrørene og syr såret sammen igen.

Når den unge er udvokset (i 15-16 års alderen for piger, lidt senere for drenge), følger en operation, hvor man fjerner vækstrørene og stivgør ryggen permanent.

Permanent stivgøring af ryggen

Den definitive operation for skoliose indebærer, at man dels indsætter stabiliserende metalskinner, dels indsætter knoglemateriale i ryggens små facetled, så ryghvirvlerne vokser sammen. Slutresultatet er sammenvoksning af rygsøjlens hvirvler fra hals til bækken, så ryggen bliver helt stiv.

Efterbehandling
Efter rygoperationer for skoliose kan man udfører dagligdags aktiviteter til smertegrænsen, men der kræves ikke særlige hensyn til ryggens stabilitet. Fysioterapeuten vil kunne vejlede mht. hensigtsmæssige bevægelser under genoptræning.

Rygkirurgi hos voksne med CP
Voksne med CP kan få de samme rygproblemer som andre mennesker: slidgigt, diskusprolaps, ledskred i ryggen.
Sådanne aldersbetingede rygproblemer kan føre til, at en let skoliose, der ikke har nødvendiggjort operation i barn- eller ungdom, må opereres hos en voksen med CP.

FacebookEmailLinkedIn