Den ergoterapeutiske undersøgelse |
Den fysioterapeutiske undersøgelse |
Den neuropædiatriske undersøgelse |
Den ortopædkirurgiske undersøgelse |
Røntgenundersøgelse |
Ergoterapeut og fysioterapeut arbejder begge med krop, funktion og bevægelse, men de har forskellige uddannelser og arbejdsområder. Ergoterapeuten beskæftiger sig især med armens og håndens funktion og finmotorik. Fysioterapeuten interesserer sig for kroppens grovmotorik og gangfunktion. Begge har fokus på muskelspænding og bevægelighed af led.
I CPOP indgår både en ergoterapeutisk og en fysioterapeutisk undersøgelse. Men ikke alle regioner har ansat ergoterapeuter til undersøgelse og behandling af børn med cerebral parese. Derfor foretages den samlede undersøgelse af barnets bevægeapparat i CPOP visse steder af enten en fysio- eller en ergoterapeut.
Klassifikationer og skalaer
En række klassifikationer indgår systematisk i CPOP programmet: MACS, House’s, Zancolli’s klassifikationer og GMFCS. Derudover kan den enkelte ergo- og fysioterapeut vælge at benytte andre skalaer i sin vurdering af barnet med CP.
Ved at bruge skalaer og klassifikationer kan vurderingerne sammenlignes fra gang til gang. De giver også et fælles sprog til at beskrive barnets vanskeligheder og udvikling.
Den ergoterapeutiske undersøgelse
Den første ergoterapeutiske undersøgelse foregår ofte på hospitalet i forbindelse med at diagnosen cerebral parese stilles. Senere foregår undersøgelsen i hjemmet, i barnets daginstitution eller dér, hvor barnet har sin sædvanlige træning.
Den ergoterapeutiske undersøgelse omfatter samtale med barnets voksne om, hvordan barnet håndterer ting og klarer sig i hverdagen. Ergoterapeuten kigger på, hvordan barnet bruger sin hånd og arm, måler bevægelighed af led og vurderer spændingen i musklerne (muskeltonus).
Skalaer for hånd- og armfunktion
Ergoterapeuten bruger forskellige skalaer og klassifikationer til at beskrive hånd- og armfunktion hos barnet med CP:
MACS (Manual Ability Classification System)
MACS beskriver, hvordan barnet med CP selvstændigt og på eget initiativ håndterer genstande med begge hænder. Systemet inddeler håndfunktionen hos 4-18årige i 5 niveauer. Ergoterapeuten kan herudfra vurdere, om barnet har behov for et hjælpemiddel (skinne, stativ, kapsel) eller brug for personlig støtte for at få en bedre funktion af hånd og arm.
House’s functional classification I og II
House I beskriver tommelfingerens stilling (hø/ve). House II bruges til at vurdere, om hånden fungerer som en normal hånd, aktiv/passiv hånd eller støttehånd.
Zancolli’s classification
Zancollis klassifikation beskriver stramning og spasticitet i hånd og håndled. Ved undersøgelsen bliver barnet bedt om at give en ”high-five”.
Den fysioterapeutiske undersøgelse
Den første fysioterapeutiske undersøgelse foregår ofte på hospitalet, men undersøgelsen kan foregå hjemme, i børnehaven, på skolen eller i fysioterapien.
Fysioterapeuten taler med barn og forældre om barnets motoriske udvikling, træning, behandling og funktion siden sidst. Fysioterapeuten ser, hvordan barnet bevæger sig, undersøger musklernes spænding og måler med en vinkelmåler, hvor meget barnet kan strække og bøje sine led.
Til de fleste undersøgelser kan barnet have almindeligt tøj på. Men når fysioterapeuten undersøger barnets muskler og led, må barnet kun have undertøj på.
Skalaer for grovmotorisk funktion
I CPOP benytter fysioterapeuten to klassifikationssystemer og en række standardiserede skalaer til at beskrive barnets grovmotoriske funktion.
GMFCS (Gross Motor Function Classification System)
GMFCS anvendes til at beskrive, hvordan barnet sidder, bevæger og flytter sig i en række hverdags situationer. Systemet inddeler børn med CP i fem forskellige funktionsniveauer: I til V, hvor V er det dårligste funktionsniveau. For hver af aldersgrupperne 0-2 år, 2-4 år, 4-6 år, 6-12 år og 12-18 år er beskrevet, hvad barnet kan på de forskellige funktionsniveauer. Dermed omfatter GMFCS 25 forskellige beskrivelser.
Sammen med barn og forældre finder fysioterapeuten ud af, hvilket niveau der bedst beskriver barnet eller den unges aktuelle funktion og begrænsninger. Forskellene på de fem niveauer bygger derudover på behovet for ganghjælpemidler eller køretøjer, men ikke på kvaliteten i bevægelserne.
Da de fleste børn med CP ikke skifter GMFCS niveau efter 2-års alderen, kan GMFCS systemet bruges til at forudsige barnets fremtidige funktionsniveau. Hvis et barn skifter funktionsniveau, drejer det sig for det meste kun om ét enkelt niveau, for eksempel fra GMFCS niveau III til II.
FMS (Functional Mobility Scale)
FMS beskriver, hvordan 4-18årige børn bevæger sig rundt over tre forskellige afstande: 5 meter, 50 meter og 500 meter. FMS giver dermed også et billede af, hvilke hjælpemidler barnet benytter til at komme omkring i forskellige situationer.
Klassifikationen sker ud fra spørgsmål til barn og forældre.
Ashworth (modificeret)
Ved undersøgelsen bøjer og strækker fysioterapeuten barnets hofter, knæ- og fodled til yderstillingerne. Samtidig vurderes muskelspændingen (muskeltonus), som beskrives på en skala fra 0-4, hvor 0 er den normale muskeltonus.