Det kan være svært at få overblik over de mange fagfolk, som kan bidrage med undersøgelse, råd, hjælp og støtte til dit barn med CP.
Her finder du en alfabetisk oversigt over fagfolkene med beskrivelse af, hvad de kan hjælpe med, og hvordan du får kontakt med dem.

 


Klik på emnerne

Audio-logopæd Bandagist Børneortopæd Børneneurolog Diætist
Ergoterapeut Fysioterapeut Håndkirurg Klinisk psykolog Kommunal
sagsbehandler
Logopæd Neurokirurg Neuropædiater Ortopædkirurg Praktiserende læge
Psykolog Pædagogisk psykologisk
konsulent
Pædiater Rygkirurg Skolepsykolog
Socialrådgiver Speciallærer Skolesundhedsplejerske Sundhedsplejerske Sygeplejerske
Tale-hørekonsulent Tale-hørepædagog Talepædagog Tandlæge Øjenlæge

Audio-logopæd

Hop tilbage til oversigt

Se Talepædagog

Bandagist

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en bandagist?
En bandagist designer, fremstiller og tilpasser kropsbårne hjælpemidler: ortoser (skinner, bandager), korsetter og proteser som led i rehabilitering og genoptræning af mennesker med fysisk funktionsnedsættelse.

Bandagisten har både viden om bevægeapparat og fysiologi, men også den håndværksmæssige uddannelse i produktion og tilpasning af kropsbårne hjælpemidler. Bandagisten samarbejder med læger, ergo- og fysioterapeuter i CPOP.

Hvordan kan en bandagist hjælpe?
Hos børn med CP benyttes ortoser til at aflaste, korrigere eller forhindre fejlstillinger i led. De kan være smertelindrende og stabilisere krop og led, så barnet f.eks. bedre kan gå, stå eller sidde.

Ortoser designes og laves til det enkelte barn, og må løbende fornys og justeres, når barnet vokser.

Læs mere under Ortoser.

Bandagisten vurderer ud fra barnets funktion og motoriske problemer, hvilken ortose der er brug for, og hjælper evt. med ansøgning til kommunen. Når ortosen er bevilliget, tager bandagisten mål og laver skinne eller kapsel på baggrund af en gipsafstøbning af barnets krop eller legemsdel.

Hvor finder man bandagister?
Der er ca. 80 bandagister i Danmark, som arbejder i 10-12 private, selvstændige virksomheder – nogle landsdækkende, nogle lokale.

Hvordan får man kontakt med en bandagist?
Man kan frit vælge, hvilken bandagist man ønsker at få hjælp fra (frit leverandørvalg).

Hvis det offentlige skal betale for hjælpemidlet til dit barn, kræves

  1. Lægehenvisning, typisk fra børneortopæd eller børneneurolog med angivelse af, hvilket hjælpemiddel, der er brug for.
  2. Ansøgning til kommunen om betaling af hjælpemidlet. Man skal selv ansøge – enten via kommunens hjemmeside eller på www.borger.dk. Bandagisten kan hjælpe med at beskrive hjælpemidlet og beregne prisen.
  3. Bevilling fra kommunen af tilskud/betaling.

Først herefter kan bandagisten lave hjælpemidlet til barnet.

Børneortopæd

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en børneortopæd?
En børneortopæd er en læge med speciale i ortopædkirurgi hos børn og unge, d.v.s. kirurgisk behandling af skader og lidelser i bevægeapparatet (knogler, led, muskler og sener) hos 0-18 årige.

Hvordan kan en børneortopæd hjælpe?
Børneortopæden indgår i det tværfaglige CPOP team og kan deltage i fællesambulatorier med børneneurolog, fysioterapeut og ergoterapeut på de lokale børneafdelinger.

Børneortopæden undersøger barnet med CP ved behov, og kan anbefale supplerende undersøgelser og behandling.

Børneortopæden udfører operationer som seneforlængelse (Achilles-sene, hasemuskel, lyskemuskel), opretning af fejlstillinger i leddene (hofter, knæ, ankler og fødder), operationer for hofteskred og udspændings behandling med gipsning.

I forbindelse med operation eller anden behandling kan børneortopæden bestille midlertidige hjælpemidler fra sygehuset og henvise til genoptræning i kommunen.

Ved behov for hjælpemidler til varig brug (skinner, korset mm.), henviser børneortopæden til en bandagist og skriver evt. lægeerklæring til støtte for ansøgning.

Hvor finder man en børneortopæd?
Børneortopæder er ansat på de højt specialiserede ortopædkirurgiske afdelinger (universitetssygehuse), d.v.s. Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital og Ålborg Universitetshospital.

Hvordan får man kontakt med en børneortopæd?
Hvis man deltager i CPOP vil børneortopæden automatisk blive inddraget ved behov.

Ellers får man kontakt med en børneortopæd efter henvisning fra den praktiserende læge.

Børneneurolog

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en børneneurolog?
En børneneurolog (kaldes også en neuropædiater) er en børnelæge med særlig interesse og uddannelse i børns sygdomme i hjerne og nervesystem.

Hvordan kan en børneneurolog hjælpe?
Det er børneneurologen, der stiller diagnosen Cerebral Parese og tilbyder deltagelse i CPOP.

Børneneurologen henviser også til MR scanning af hjernen, som kan afklare årsagen til CP, og formidler svaret.

Børneneurologen har det overordnede lægelige ansvar for barnet med CP, og er sammen med børneortopæden den gennemgående læge, som følger barnet i CPOP.

Børneneurologen er med til de fælles CPOP-konferencer og har ansvaret for den medicinske behandling af spasticitet.

Derudover følger børneneurologen den generelle udvikling hos barnet med CP (f.eks. tale, hørelse, syn, indlæring, psykisk udvikling) og er ansvarlig for medicinsk behandling af forskellige problemer, som nogle børn med CP kan udvikle (f.eks. epilepsi, spiseproblemer, vækstproblemer).

Hvor finder man en børneneurolog?
Børneneurologer er ansat på hospitalernes børneafdelinger.

Hvordan får man kontakt med en børneneurolog?
De fleste børn med CP får diagnosen stillet af en børneneurolog.

Hvis et barn har haft problemer omkring fødslen, sker opfølgning i en periode hos en børnelæge med speciale i nyfødthedsperioden (en neonatolog). Ved mistanke om CP inddrages børneneurologen.

Hvis der opstår mistanke om CP udenfor hospitalet, kan den praktiserende læge henvise til en børneneurolog på den lokale børneafdeling.

Diætist

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en diætist?
En diætist er uddannet til at vejlede om kost og ernæring i forhold til sygdom (kaldes også en klinisk diætist).

Hvordan kan en diætist hjælpe?
Nogle børn med CP har spiseproblemer fordi de har svært ved at sutte, tygge, synke, holde hovedet eller spise selv. Er barnet lang tid om at spise, kan det være svært at nå at få tilstrækkelig føde i løbet af dagen.

Diætisten kan tilrettelægge kosten så barnet får tilstrækkelig væske, energi og næringsstoffer og vitaminer trods sparsom spisning. Hun kan også tage hensyn til at madens konsistens er tilpasset, eller at der tages hensyn til andre kostproblemer som allergi, diabetes eller tendens til forstoppelse.

Ved behov for ernæring gennem sonde vælger diætisten produkt og beregner mængde ud fra barnets kaloriebehov.

En del børn med CP har et lavt energibehov, fordi de ikke bevæger sig. Her kan diætisten hjælpe med at undgå overvægt, ved at sikre at kosten er energifattig, men samtidig indeholder de livsnødvendige næringsstoffer.

Hvor finder man en diætist?
De fleste diætister er hospitalsansatte.

Enkelte diætister arbejder privat – de rådgiver især mht livsstilssygdomme som overvægt og diabetes.

Hvordan får man kontakt med en diætist?
Lægen (f.eks. børneneurologen) henviser til behandling hos den hospitalsansatte diætist.

Ergoterapeut

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en ergoterapeut?
En ergoterapeut har viden om sundhed, sygdom, genoptræning og hensigtsmæssig tilrettelæggelse af dagligdags aktiviteter, herunder arbejdsmiljø.

Ergoterapeuten er bl.a. uddannet til at undersøge, træne og tilrettelægge dagligdags aktiviteter for mennesker med blivende eller forbigående funktionsnedsættelse.

Hvordan kan en ergoterapeut hjælpe?
I CPOP arbejder ergoterapeuten især med armens og håndens led, muskler, bevægelighed og funktion.

Ergoterapeuten har særligt fokus på, hvordan barnet med CP kan indgå i leg, samvær og hverdagsliv. Ergoterapeuten kan træne barnet og vejlede de voksne i, hvordan de i hverdagen kan udvikle barnets funktion og daglige færdigheder (f.eks. spise, lege, tage tøj på, spille computer).

Endelig kan ergoterapeuten vurdere barnets behov for hjælpemidler, ortoser, boligændringer o.l. og hjælpe med ansøgning.

Hvor finder man en ergoterapeut?
De fleste ergoterapeuter er ansat på et hospital, i en kommune eller på en institution. Her arbejder de med udredning, genoptræning, behandling, hjælpemidler eller arbejdsmiljø.

Efter operation eller anden hospitalsbehandling kan ergoterapeuten indgå i planlægning af genoptræning for barnet med CP jf. Sundhedsloven.

Nogle ergoterapeuter er ansat i kommunens PPR (se Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), hvor de bl.a. kan indgå i CPOP-samarbejdet.

I kommunens hjælpemiddelafsnit (som kan have mange navne) samarbejder ergoterapeut og socialrådgiver/sagsbehandler om rådgivning og bevilling af hjælpemidler, boligændringer, boligskift og handicapbil efter Servicelovens bestemmelser.

Hvordan får man kontakt med en ergoterapeut?
Ikke alle kommuner tilbyder ergoterapi til børn med CP. Sagsbehandler eller PPR kan formidle kontakten, hvis kommunen har et tilbud.

Hvis et barn med CP har kontakt med kommunal ergoterapeut, foretager han/hun de regelmæssige undersøgelser af barnets hænder, arme og finmotorik, der indgår i CPOP.

Da deltager ergoterapeuten i de tværfaglige CPOP konsultationer på hospitalet, hvor barnets motoriske behandling og træning drøftes og tilrettelægges i samarbejde med forældrene.

Fysioterapeut

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en fysioterapeut?

En fysioterapeut arbejder med behandling, træning og forebyggelse af problemer og skader i bevægeapparatet, og har særlig viden om krop og bevægelse.

Hvordan kan en fysioterapeut hjælpe?

I CPOP undersøger fysioterapeuten barnet med CP hvert halve år, vejleder og tilrettelægger træning. Formålet er at styrke barnets motorik – enten ved at lære det nye funktioner/færdigheder eller ved at kompensere for vanskelighederne med hjælpemidler, så børnene bedre kan bevæge sig rundt.

Hvor finder man en fysioterapeut?

Du kan møde fysioterapeuter på hospitaler, i kommunens sundhedsafdeling, i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), på rideskoler (ridefysioterapeut), i specialbørnehaver og specialskoler og som privat praktiserende i klinikker for fysioterapi.

Hvordan får man kontakt med en fysioterapeut?

Når barnet får diagnosen CP, vil børneafdelingen i reglen henvise til den kommunale fysioterapeut.  Ved deltagelse i CPOP foretager den kommunale fysioterapeut de regelmæssige undersøgelser.Ved behov for genoptræning efter sygehusbehandling udarbejder afdelingen en genoptræningsplan og henviser til fysioterapeut i kommunens sundhedsafdeling.

For at få vederlagsfri behandling hos fysioterapeut eller ridefysioterapeut kræves henvisning fra en læge.Træning hos fysioterapeut kan endelig bevilliges af sagsbehandler jf. Serviceloven efter ansøgning til kommunen.

Håndkirurg

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en håndkirurg?
En håndkirurg er en læge, som er ortopædkirurg med specialuddannelse i kirurgisk behandling af armens og håndens skader og misdannelser.

Hvordan kan en håndkirurg hjælpe?
Hos barnet med CP kan håndkirurgen hjælpe med operationer på hånd og arm, der mindsker misdannelse, fejlstilling, smerte og/eller bedrer funktion.

Forud herfor går en undersøgelse og analyse af barnets (forældrenes) ønsker til og mulighederne for at bedre funktionen.

Operationen kan ikke stå alene, men skal i reglen efterfølges af træning.

Hvor finder man en håndkirurg?
Håndkirurger er ansat på højt specialiserede ortopædkirurgiske afdelinger med håndkirurgiske specialafsnit.

Håndkirurgisk behandling af børn med cerebral parese foregår på enten Rigshospitalet eller Odense Universitets Hospital.

Hvordan får man kontakt med en håndkirurg?
Ved behov for håndkirurgi sørger børneneurolog eller ortopædkirurg for henvisning, hvis barnet følges i CPOP.

Praktiserende læge eller andre speciallæger kan også henvise.

Klinisk psykolog

Hop tilbage til oversigt

Se Psykolog

Kommunal sagsbehandler

Hop tilbage til oversigt

Se under Socialrådgiver

Logopæd

Hop tilbage til oversigt

Se Talepædagog

Neurokirurg

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en neurokirurg?
En neurokirurg er en læge, der behandler kirurgiske sygdomme i hjerne og centralnervesystem.

Hvordan kan en neurokirurg hjælpe?
Neurokirurgen inddrages i behandlingen af barnet med CP ved behov for Baklofenpumpe eller Rhizotomi – læs mere under menupunktet Behandling og Træning.

Nogle steder foregår rygoperationer af børn med CP i samarbejde mellem neurokirurg og rygkirurg (se under rygkirurg og operation).

Hvor finder man en neurokirurg?
Neurokirurger, der behandler børn med CP, arbejder på neurokirurgiske afdelinger på sygehuse med højt specialiseret funktion (universitetssygehuse). Rhizotomi operationen udføres i Danmark kun på Odense Universitets Hospital.

Neurokirurger kan også arbejde på privathospital eller i speciallægepraksis.

Hvordan får man kontakt med en neurokirurg?
Ved behov for neurokirurgisk behandling til et barn med CP, sørger børneneurolog eller børneortopæd for henvisning.

Neuropædiater

Hop tilbage til oversigt

Se Børneneurolog

Ortopædkirurg

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en ortopædkirurg?
En ortopædkirurg er en læge med speciale i kirurgisk behandling af skader og lidelser i bevægeapparatet (knogler, led, muskler og sener).

Ortopædkirurger kan specialisere sig som bl.a. Børneortopæd, Håndkirurg, Rygkirurg.

Se beskrivelserne af disse faggrupper, som alle kan have en rolle i forhold til barnet med CP.

Praktiserende læge

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en praktiserende læge?
En praktiserende læge har en specialuddannelse i Almen Medicin.

Den praktiserende læge er familielægen, som arbejder med forebyggelse, udredning og behandling af menneskers almindelige sygdomme og helbredsproblemer. Det er også den praktiserende læge, der visiterer til mere specialiseret undersøgelse og behandling.

Hvordan kan en praktiserende læge hjælpe?
Den praktiserende læge foretager de faste børneundersøgelser, vaccinationer og hjælper med forebyggelse og behandling af de almindelige helbredsproblemer hos barnet med CP.

Som gennemgående sundhedsperson i børns og familiers liv skal den praktiserende læge skabe sammenhæng for barn og forældre mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet og kommunen.

Lægen kan tilbyde støttende samtaler og hjælpe forældrene med at samle trådene, oversætte fagudtryk og forklare undersøgelser og problemstillinger vedrørende barnet med CP.

Det er den praktiserende læges opgave at henvise til f.eks. vederlagsfri fysioterapi, psykolog-behandling til forældrene og at involvere kommunen ved behov for hjælp og støtte. Lægen bliver ofte bedt om udtalelse i forbindelse med ansøgning eller genansøgning i henhold til Serviceloven.

Hvor finder man en praktiserende læge?
Alle borgere får tilknyttet en praktiserende læge, når de bliver født eller flytter til en kommune.

Hvordan får man kontakt med en praktiserende læge?
Ring eller mail – de fleste praktiserende læger har en hjemmeside med kontaktinfo og oplysning om telefontid.

Psykolog

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en psykolog?
En psykolog har en universitetsuddannelse i menneskers psyke og adfærd, og betegnes også Cand.Psych. Psykologer arbejder med undersøgelse, behandling, træning, rådgivning og undervisning, og kan specialisere sig i 10 retninger (f.eks. børn, ældre, psykoterapi, sundhed, arbejds- og organisationspsykologi) .

Hvordan kan en psykolog hjælpe?
Psykologen/PPR kan inddrages, hvis barnet med CP har vanskeligheder med psyke, adfærd, kommunikation, indlæring, overblik, planlægning eller koncentration. Psykologens vurdering bygger på samtale med barn, forældre og andre voksne samt observation og psykologiske tests af barnet.

Psykologen indgår i det tværfaglige samarbejde omkring barnet, vejleder, rådgiver, hjælper med at skabe fælles forståelse og visiterer til særlige støtte- og undervisnings tilbud.

Hvis forældre har svære krisereaktioner i forbindelse med barnets handicap, kan psykologsamtaler være til hjælp. Det kan foregå hos en af kommunens psykologer eller hos en privatpraktiserende psykolog efter henvisning via sygesikringsordning eller sygeforsikring.

Hvor finder man en psykolog?
En del psykologer arbejder i privat praksis, hvor nogle har overenskomst med sygesikringen (som yder tilskud efter lægehenvisning), mens andre arbejder uden overenskomst (klienterne betaler selv).

Mange psykologer er offentligt ansat: i PPR (se dette), på hospitalsafdelinger (f.eks. på børneafdelinger, neurologisk afdeling, i Børne- og ungdomspsykiatri og Psykiatri), på døgn- og specialinstitutioner, i Forsvaret, revalidering og arbejdsmedicin m.m.

En del psykologer arbejder med organisations- og personaleudvikling, som konsulenter og undervisere.

Hvordan får man kontakt med en psykolog?
Børn med CP får typisk kontakt med en psykolog via PPR. Hvis de er elever i specialbørnehave eller specialskole, indgår psykologen naturligt i det tværfaglige team, som støtter barn og forældre.

Ved behov for psykologisk behandling til forældre eller familie, kan den praktiserende læge henvise til praktiserende psykolog hvis sygesikringen skal yde tilskud. Vil man betale selv, kan forældre selv kontakte en psykolog.

Pædagogisk psykologisk konsulent

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en pædagogisk psykologisk konsulent?
En pædagogisk konsulent er uddannet til at udrede og rådgive omkring børns udvikling, indlæring og skolegang.

Nogle har en læreruddannelse med en pædagogisk/psykologisk overbygning (de kan også hedde skolepsykolog eller konsulent i pædagogisk psykologi), andre har en universitetsuddannelse i pædagogisk psykologi (cand.pæd.pæd.psych).

Hvordan kan en pædagogisk psykologisk konsulent hjælpe?
Hvis barnet med CP har kognitive vanskeligheder, dvs. problemer med indlæring, koncentration, opmærksomhed og/eller hukommelse, kan der være behov for undersøgelse af barnet og rådgivning til lærere, pædagoger og/eller forældre.

Når barnets vanskeligheder er undersøgt (ved testning, spørgeskemaer og samtale), kan den pædagogiske konsulent rådgive om indlæringsmetoder, pædagogik, særlige hensyn og hjælpemidler i undervisningen.

Hvor finder man en pædagogisk psykologisk konsulent?
En pædagogisk psykologisk konsulent er ansat i kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Konsulenten samarbejder her med psykologer, skolepsykologer, ergo- og fysioterapeuter.

Hvordan får man kontakt med en pædagogisk psykologisk konsulent?
Hvis der opstår mistanke om, at barnet med CP har psykiske eller kognitive vanskeligheder, kan forældrene henvende sig direkte til PPR, eller pædagog/lærer kan henvise.

Barnets pædagog, lærer, ergo- eller fysioterapeut kan også henvise til PPR i samarbejde med forældrene.

Pædiater

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en pædiater?
En pædiater er en børnelæge – en læge med speciallægeuddannelse i børns udvikling og sygdomme. Pædiatere kan f.eks. specialisere sig som neuropædiater/børneneurolog (se ovenfor), børneallergolog (børns allergi), børneurolog (urinvejenes sygdomme hos børn), neonatolog (sygdomme hos nyfødte).

Hvad kan en pædiater hjælpe med?
En pædiater diagnosticerer og behandler børns sygdomme.

Børn med CP vil kunne møde en pædiater ved indlæggelse på børneafdelingen f.eks. ved infektionssygdomme som alvorlig blærebetændelse eller lungebetændelse.

Hvor finder man en pædiater?
Pædiatere arbejder på hospitalernes børneafdelinger eller som privatpraktiserende børnelæger.

Hvordan får man kontakt med en pædiater?
Den praktiserende læge kan henvise til børneafdeling eller praktiserende pædiater.

Rygkirurg

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en rygkirurg?
En rygkirurg er en ortopædkirurg med særlig uddannelse i kirurgisk behandling af ryggens sygdomme.

Hvad kan en rygkirurg hjælpe med?
En del børn og unge med CP udvikler skævhed og vækstforstyrrelse i ryggen (skoliose).

Rygkirurgen kan følge udviklingen af rygskævheden, iværksætte korsetbehandling og om nødvendigt operere.

Hvor finder man en rygkirurg?
Rygkirurger er ansat på universitetssygehus og en række større sygehuse. Når det gælder CP foregår behandlingen på højt specialiserede afdelinger, først og fremmest universitetshospitaler.

En del rygkirurger arbejder på privathospitaler, men de behandler ikke børn med CP.

Hvordan får man kontakt med en rygkirurg?
Der kræves lægehenvisning.  Følges barnet med CP i CPOP, vil børneortopæd eller børneneurolog kunne henvise.

Skolepsykolog

Hop tilbage til oversigt

Se pædagogisk psykologisk konsulent

Socialrådgiver

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en socialrådgiver?
En socialrådgiver er uddannet til at hjælpe med de sociale problemer, der kan opstå i forbindelse med sygdom, handicap, funktionsnedsættelse, arbejdsløshed, skilsmisse, manglende bolig, behov for institutionsplads, misbrug  mv.

Socialrådgiveren er ofte koordinator og tovholder, der samler trådene fra forskellige eksperter og instanser, som er inddraget i borgerens sag.

På Børne- og ungeområdet rådgiver socialrådgiveren børn, unge og familier, der har problemer i deres hverdag, og tilrettelægger den sociale indsats i henhold til lovgivningen.

Se også nedenfor om den Kommunale sagsbehandler.

Hvordan kan en socialrådgiver hjælpe?
Socialrådgivere i kommunen yder den rådgivning/vejledning i forhold til børn og børnefamilier, som kommuner skal yde jf. Serviceloven.

Når et forældrepar får et barn med CP, har kommunen en special rådgivningsforpligtelse i forhold til handicappet og barnet: viden om handicap, lovgivning, muligheder for støtte, hjælpemidler, aflastning m.v.

Ikke alle kommuner lever op til den forpligtelse.

Den kommunale socialrådgiver kan også behandle ansøgninger jf. Serviceloven om dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, bevilling af aflastning, hjælpemidler, boligændringer og handicapbil, visitation til specialinstitutioner m.v.

Dette arbejde kan dog også varetages af en kommunal sagsbehandler (kan også hedde socialformidler), som er medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund (f.eks. kontorassistent, sygeplejerske, ergoterapeut, SOSU-assistent), der er uddannet i det kommunale system til særlige sagsområder (hjælpemidler, jobcenter, tabt arbejdsfortjeneste, boligændringer mv.)

Hvor finder man en socialrådgiver?
De allerfleste socialrådgivere er ansat i kommunen.

Et mindre antal socialrådgivere er ansat på hospitaler, i handicaporganisationer, specialinstitutioner og –skoler.

Spastikerforeningen har to socialrådgivere ansat, som yder socialfaglig rådgivning og vejledning til forældre til børn med CP, unge og voksne med CP. De rådgiver alle, der henvender sig – både private og professionelle.

Rådgivningen indebærer typisk

  • afklaring af problemstillingen
  • orientering om rettigheder i.h.t. lovgivningen
  • afklaring af hvilken hjælp der kunne være brug for
  • henvisning til andre, som familien kunne have gavn af at få hjælp fra.

Mere dybtgående rådgivning, læsning af sagsakter, hjælp og sparring til klage- og ankesager kræver medlemskab af Spastikerforeningen.

Hvordan får man kontakt med en socialrådgiver?
Ved henvendelse til kommunen kan du få kontakt med din eller dit barns socialrådgiver eller kommunale sagsbehandler. Tildeling sker efter CPR-nummer.

Se telefontiderne på din kommunes hjemmeside.

Afhængig af problemstillingen kan der være adskillige kommunale socialrådgivere/ sagsbehandlere involveret omkring barnet med CP.

Spastikerforeningens socialrådgivere kan kontaktes på tlf. 38 88 45 75. Du finder træffetider og direkte telefonnummer på www.spastikerforeningen.dk

Speciallærer

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en speciallærer?
En speciallærer er en lærer med særlig interesse for og efteruddannelse i undervisning af børn med særlige udfordringer og behov.

Hvad laver en speciallærer?
Speciallæreren anvender sin pædagogiske viden til at skabe udvikling på områder, hvor barnet med CP har vanskeligheder. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barn i samarbejde med forældrene og barnets øvrige voksne.

En del speciallærere arbejder med kommunikation – fra det helt grundlæggende (lære barnet Ja/Nej) til det avancerede (brug af talemaskine, computer med øjenudpegning mv.), så barnet får et sprog, der kan forstås.

På specialskolen er alt i princippet undervisning. Eleverne er ofte dårligt fungerende, og der er et tæt forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde mellem lærere, ergo-, fysioterapeut og andre fagfolk.

I Folkeskolen underviser speciallærere børn med faglige vanskeligheder i f.eks. læsning, stavning og matematik (indlæringsvanskeligheder).

I specialrådgivningerne fungerer speciallærere som konsulenter (se også pædagogisk psykologisk konsulent), ligesom de kan hjælpe med individuel afprøvning af f.eks. kommunikations hjælpemidler.

Hvor finder man en speciallærer?
Speciallærere arbejder først og fremmest på specialskoler for børn med særlige behov.

Nogle arbejder på folkeskoler, i PPR eller på kommunale eller regionale specialrådgivninger.

Specialrådgivninger kan have mange forskellige betegnelser, f.eks. Specialcenter, Center for specialundervisning, Center for rehabilitering og specialundervisning.

Se din kommunes og regions hjemmeside for oplysninger om mulighederne dér, hvor du bor.

Hvordan får man kontakt med en speciallærer?
Går barnet med CP på specialskole, vil forældrene automatisk få tæt samarbejde med barnets speciallærere.

Forældre kan henvende sig til PPR og de lokale specialrådgivninger og få råd og vejledning.

Skolesundhedsplejerske

Hop tilbage til oversigt

Se Sundhedsplejerske

Sundhedsplejerske

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en sundhedsplejerske?
En sundhedsplejerske er en sygeplejerske, som har en specialuddannelse mht at støtte og rådgive småbørnsfamilier om børns trivsel og udvikling. Sundhedsplejersken kan også støtte forældrene, hvis parforholdet knager og de voksne er belastede.

Alle kommuner har sundhedsplejersker ansat. Sundhedsplejersken foretager også de lovpligtige undersøgelser af skolebørn og underviser om krop, sundhed og seksualitet (Skolesundhedsplejerske).

Hvordan kan en sundhedsplejerske hjælpe?
De fleste børnefamilier følges af en sundhedsplejerske ved hjemmebesøg eller konsultationer i sundhedshus frem til barnet er 8-9 mdr. Ved særlige behov kan barnet følges længere.

Når barnet undersøges og observeres i hjemmet, har sundhedsplejersken fokus på kontakt, syn, hørelse, motorik og trivsel. Hun kan blive opmærksom på vanskeligheder, som leder til diagnosen CP, og vil da inddrage den kommunale fysioterapeut eller praktiserende læge i vurderingen. Sundhedsplejersken kan bidrage i det tværfaglige samarbejde om barnet med CP, og anbefale særlig hensyntagen ved bevilling af pasning.

Sundhedsplejersken kan give råd og vejledning omkring stimulation, søvn, spisning, søskende og alle de ”almindelige besværligheder” som forældre og børn kan opleve i perioder.

Sundhedsplejersken kan også hjælpe med guidning i forhold til det kommunale system.

Hun kan kontaktes frem til dit barn forlader skolen.

Hvor finder man en sundhedsplejerske?

Sundhedsplejersker er ansat i kommunens børn- og unge- eller familieafdeling.

Hvordan får man kontakt med en sundhedsplejerske?
Nybagte mødre/familier får automatisk besøg af en sundhedsplejerske, når de kommer hjem efter fødslen.

Sundhedsplejersken kan også kontaktes telefonisk – se sundhedsplejerskens træffetider på din kommunes hjemmeside. 

Sygeplejerske

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en sygeplejerske?
En sygeplejerske er uddannet til at pleje, observere, yde omsorg og hjælpe med rehabilitering af syge mennesker i samarbejde med læger og andet sundhedspersonale. Sygeplejersken arbejder også med sundhedsfremme og forebyggelse.

Hvordan kan en sygeplejerske hjælpe?
Børn og unge med CP møder sygeplejersker under indlæggelse og i hospitalets ambulatorier, først og fremmest på børneafdelingen og ortopædkirurgisk afdeling.

Her er sygeplejersken ansvarlig for barnets pleje, medicingivning, information til barn og forældre og tovholder/koordinator mht undersøgelser og behandlingsforløb.

På nogle afdelinger har barnet med CP en kontaktsygeplejerske, som er den gennemgående person i ambulatoriet.

Hvor finder man en sygeplejerske?
Der er sygeplejersker ansat på alle hospitalsafdelinger og -ambulatorier, hos de fleste praktiserende læger og speciallæger.

Sygeplejersker kan også arbejde med forebyggelse og sundhed i en lang række institutioner som f.eks. døgninstitioner og kommunal sundhedspleje.

Se også Sundhedsplejerske.

Hvordan får man kontakt med en sygeplejerske?
Man møder automatisk sygeplejersker i ambulatorier og under indlæggelse.

Tale-hørekonsulent

Hop tilbage til oversigt

Se Talepædagog

Tale-hørepædagog

Hop tilbage til oversigt

Se Talepædagog

Talepædagog

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en talepædagog?
En talepædagog arbejder med sprog-, stemme-, kommunikations- og talevanskeligheder. Kaldes også logopæd, tale-hørepædagog, tale-hørekonsulent eller audio-logopæd.

Uddannelsen til talepædagog/logopæd foregår enten som en universitetsuddannelse eller som en kompetencegivende diplomuddannelse på University College.

Hvordan kan en talepædagog hjælpe?
Talepædagogen inddrages, hvis barnet med CP har svære udtalevanskeligheder, forsinket/afvigende sproglig udvikling eller svære samspilsproblemer.

Da CP kan ramme musklerne omkring svælg og taleapparat, har mange børn med CP taleproblemer.

Barnets tale- og sprog vanskeligheder undersøges ved videoanalyse af samspil, observation og testning af barnet.

Herefter kan talepædagogen hjælpe med vejledning til forældre, pårørende og professionelle, som har kontakt med barnet.

Talepædagogen kan også hjælpe med taletræning og rådgive om alternative kommunikationsmåder som billedkommunikation, tegn til tale og elektroniske taleapparater.

Hvor finder man en talepædagog?
De fleste talepædagoger er ansat i kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR). Du finder også talepædagoger på specialinstitutioner (børnehaver, skoler og bosteder) og i de regionale specialrådgivninger.

Der er store forskelle i regionernes og kommunernes tilbud til børn og unge med CP også på dette område.

Hvordan får man kontakt med en talepædagog?
Ved henvendelse til PPR kan forældre få kontakt med en kommunal talepædagog, som kan rådgive om de kommunale og regionale muligheder for talepædagogisk hjælp og støtte til barnet med CP.

Tandlæge

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en tandlæge?
Tandlæger er uddannet og autoriseret til at forebygge og behandle sygdomme i mundhule og tænder.

Som tandlæge kan man videreuddanne sig til specialtandlæge i ortodonti (tandregulering) eller tand-, mund- og kæbekirurgi.

Hvordan kan en tandlæge hjælpe?
Børn med CP har som udgangspunkt de samme behov for tandeftersyn og -behandling som alle andre. De behandles så vidt muligt i skoletandpleje eller hos praktiserende tandlæge.

Behandling i specialtandpleje kan være nødvendig hvis barnet ikke kan samarbejde om behandling, ikke kan holde munden åben eller ligge stille i længere tid, eller hvis barnets stilling gør det svært at give tandbehandling. I så fald henviser egen tandlæge til specialtandplejen.

I specialtandplejen har man narkoselæge tilknyttet og om nødvendigt kan barnet behandles i fuld bedøvelse.

Valget af tandbehandling indebærer altid en afvejning mellem barnets/forældrenes ønsker, barnets behov og funktionsniveau, de konkrete behandlingsmuligheder og om barnets mundhygiejne (tandbørstning) er forenelig med behandlingen.

Hvor finder man en tandlæge?
De fleste tandlæger arbejder i privat praksis, i de kommunale tandklinikker eller i den regionale specialtandpleje.

Nogle er ansat på specialklinikker og på universitetshospitalernes kæbekirurgiske afdelinger.

Hvordan får man kontakt med en tandlæge?
Alle børn under 18 år har ret til gratis tandbehandling, og indkaldes automatisk til regelmæssige tandeftersyn.

Sundhedslovens § 133 pålægger kommunerne at sørge for et specialiseret tandplejetilbud til personer, som ikke er i stand til at benytte det almindelige tilbud (børnetandpleje eller praktiserende tandlæge).

Ved behov for specialtandpleje kontakter barnets tandlæge kommunen, hvor det ofte er overtandlægen, der visiterer videre til den kommunale eller regionale specialtandpleje.

Øjenlæge

Hop tilbage til oversigt

Hvad er en øjenlæge?
En øjenlæge har en særlig uddannelse indenfor øjets sygdomme, og kaldes også speciallæge i oftalmologi.

Hvordan kan en øjenlæge hjælpe?
Den skade i hjernen, som ligger til grund for CP, kan også påvirke synet på forskellig vis.

Der er en øget forekomst af skelen hos børn og unge med CP ligesom de oftere har brug for briller. Nogle børn kan have et begrænset synsfelt, problemer med at fortolke synsindtryk og genkende ansigter. Andre børn med CP bliver overbelastede af for mange synsindtryk.

Øjenlægen kan undersøge barnets syn og synsfelt, vurdere behovet for briller, hjælpe med skelebehandling (evt. henvisning til en skeleterapeut) og give pædagogisk vejledning ved synsproblemer.

Hvor finder man en øjenlæge?
De fleste øjenlæger har privat praksis og aftale med sygesikringen, så undersøgelse og behandling er gratis. Andre øjenlæger arbejder på øjenafdelinger på de større hospitaler.

Hvordan får man kontakt med en øjenlæge?
Man kan frit henvende sig til en praktiserende øjenlæge – der kræves ikke henvisning.

Ved særlige behov kan den praktiserende øjenlæge henvise til hospitalets øjenafdeling. Læger på andre hospitalsafdelinger kan også henvise.